Almindelige Betingelser
Velkommen til MobiappGames på http://www.mobiapp-games.com/ (“Webstedet”). Læs venligst disse Generelle vilkår og betingelser (Vilkårene') grundigt. Dette dansksprogede dokument er oversat fra den originale engelske version, og er en høflighedsgestus. I tilfælde af unøjagtigheder mellem det oversatte dokument og det originale dokument, og i tilfælde af uenigheder, er indholdet af det originale dokument gældende. Hvis du ikke er enig med disse Vilkår, skal du ikke forblive på eller browse webstedet, registrere dig eller forsøge at få adgang til eller benytte Tjenesterne, som er dækket af disse Vilkår. Ellers accepterer du brugen af disse Tjenester, som de er beskrevet i disse Vilkår. Det kan ske, at vi bliver nødsaget til at foretage ændringer i disse Vilkår fra tid til anden, og alle sådanne ændringer vil blive foretaget i overensstemmelse med disse Vilkår. Tjek venligst webstedet regelmæssigt, eftersom det er her, vi gør dig opmærksom på alle ændringer. Tjenesterne vil blive gjort tilgængelige gennem din mobiltelefons netværksoperatør. Vilkårene og betingelserne for din mobiltelefons netværksoperatør bliver også gældende for levering og opkrævning af Tjenesterne.
1. Beskrivelse og tjenestetyper
MobiappGames (‘Virksomheden’, ‘Vi’) har udviklet en række underholdningsindhold, som kan downloades til din mobiltelefon, både online og trådløst, så som, men ikke begrænset til, ringetoner, spil, programmer og tapeter, som er tilgængelige i indholdsportalen og interaktive spil (samlet kaldet 'Tjenester’) til visse kompatible mobiltelefonenheder.
Adgang til Tjenesterne som er gjort tilgængelige for dig, er underlagt disse Vilkår. Tjenesterne inkluderer adgang til information, data, tekster, software, musik, lyd, fotografier, grafik, video, beskeder og andet materiale. Tjenesternes formål er ikke at give skatte-, regnskabs- eller juridisk rådgivning, rådgivning om egnetheden af eller fortjenesten på sikkerhed eller investering, helbreds- eller medicinsk rådgivning, eller anden form for rådgivning af en personlig eller privat art. Tjenesterne kan også inkludere adgang til indhold og tjenester fra uafhængige tredjeparter. Registrering og betaling for Tjenesterne vil ske via din mobiloperatørs netværk. Efter at din mobiloperatør har sendt os en bekræftelse på din registrering og betaling, vil du være i stand til at hente og på anden vis benytte dig af Tjenesterne gennem kompatible mobiltelefoner og andre kompatible enheder. Adgang til Tjenesterne kan ske (a) via en fortløbende abonnementsmodel (b) som en kreditmodel, hvor der opkøbes en vis mængde kredit til et specifikt antal individuelle downloads, som tilbydes på et fornyende (periodisk) abonnement, og (c) via en engangskøbsmodel. Ikke alle modeller er til rådighed i dit land. Mere specifik information omkring Tjenesterne, der er til rådighed i dit land, kan findes på Webstedet. Medmindre andet er udtrykkeligt oplyst, skal ingen information præsenteret i Tjenesterne eller i forbindelse med Tjenesterne anses for at være et bindende tilbud udbudt af Virksomheden, men som en invitation til dit til at bestille adgang til Tjenesterne. Virksomheden har ret til at tilbyde Tjenesterne efter eget skøn, men vil forsøge at sørge for, at Tjenesterne ikke er af lavere standard end den dag, disse Vilkår blev indgået. Underlagt dine rettigheder til refundering af gebyrer ifølge disse Vilkår, forbeholder Virksomheden sig retten til at ændre eller annullerer, midlertidigt eller permanent, Tjenesterne, der tilbydes dig. Hvis Tjenesten skulle blive permanent annulleret, vil vi give dig besked herom.
2. Registrering og general adgang til Tjenesterne
Du skal være mindst 18 år gammel for at registrer dig til alle Tjenesterne. Hvis du ikke er ansvarlig for betalingen af mobiltelefons- eller internetregningen, eller du er under 18 år gammel, bedes du få tilladelse af vedkommende, som betaler regningen, forældre, værger og/eller din arbejdsgiver, før du registrerer dig og/eller deltager i Tjenesterne. Ved at registrere dig og/eller deltage i Tjenesterne, (1) anerkender og bekræfter du, hvor det er påkrævet, at du har fået de nødvendige tilladelser, samtykke og godkendelse af regningsbetaleren, forældrene, værgen eller arbejdsgiveren, og (2) accepterer, at du har fået muligheden for at læse og accepterer Vilkårene (inklusiv din mobiloperatørs gældende vilkår), før du registrerer dig til Tjenesterne. Hvis du er uenig; så lad være med at registrere dig eller benytte Tjenesterne. Når du registrerer dig til og/eller benytter dig af Tjenesterne, anerkender og godkender du, at du har accepteret disse Vilkår, og at du vil overholde de vilkår, som er gældende i din situation, som ovennævnt er udspecificeret. Du er enig i, at enhver person, som anmoder om sådanne Tjenester handler med din beføjelse til at handle på dine vegne i forhold til sådanne Tjenester. Med mindre andet er tydeligt oplyst, er alle nye eller yderligere funktioner, som ændrer eller forbedrer de nuværende Tjenester, inklusiv udgivelsen af nye Tjenester, underlagt disse Vilkår.
3. Forpligtelse til at registrere dig. Personlige oplysninger
På din anmodning kan Virksomheden registrere dig som bruger og give dig adgang til Tjenester ved at tildele dig et personligt brugernavn og adgangskode. Du er udelukkende ansvarlig for at vedligeholde fortroligheden af alle mulige adgangskoder og konti. Virksomheden kan være nødsaget til at ændre brugernavne, der er tildelt visse aspekter af dens Tjenester, og beholder sig retten til at gøre det (du vil blive informeret herom, skulle dette blive aktuelt). For at garantere sikker brug af Tjenesterne samt betaling af relevante gebyrer garanterer du at oplyst personlig information (herefter refereret til som 'Personlige Oplysninger') til alle tider er korrekt og fyldestgørende på registreringsblanketten. Hvis Virksomheden efter eget skøn mener, at de Personlige Oplysninger ikke er korrekte eller fyldestgørende, er Virksomheden i sin ret til at suspendere eller opsige din konto og tilbageholde både nuværende og fremtidig brug af Tjenesterne og alle dele heraf. Du er ansvarlig for at hemmeligholde alle adgangskoder og/eller konti udstedt til dig af Virksomheden, og du er selv ansvarlig for alle udførte handlinger, der involverer brugen af din adgangskode og konto. Du bestræber dig på at kontakte Virksomheden, hvis du lægger mærke til eller mistænker uautoriseret brug af din adgangskode eller konto, eller af andre grunde dine Personlige Oplysninger ikke længere er sikre eller beskyttede. Virksomheden kan og vil ikke være ansvarlig for tab eller skade som følge af din manglende opfyldelse af dette Afsnit. Virksomheden kan give dig tilladelse til at få adgang til nogle Tjenester, uden at du registrerer en bruger, så som tilmelding til Tjenesterne via din mobiltelefon. I sådanne tilfælde er din identifikation baseret på identifikationsmetoder, som vi anser for værende fornødne, så som dit mobiltelefonnummer. Du accepterer, at sådanne informationer kan blive samlet og afsløret til Virksomheden og brugt i overensstemmelse med Afsnittet ”Databehandling og beskyttelse af personlige oplysninger” i disse Vilkår.
4. Adgang via den fortløbende abonnementsmodel
Det fortløbende abonnement påbegynder, når Virksomheden på din anmodning har givet dig adgang til Tjenesterne. Adgang til Tjenesterne kan gives til dig ved at levere informative eller underholdende Tjenester (f. eks. ved levering af sms'er så som vittigheder, bagateller, quizspørgsmål) eller indhold, der kan hentes (så som tapeter, en ringetone eller et mobilspil), ved ellers at give adgang til Tjenesterne (f.eks. til dit mobiltelefonnummer) eller gøre det muligt for dig at hente Tjenesterne (f.eks. ved at levere et WAP-Push-link eller et link i en sms, som du kan hente, eller på anden vis benytte Tjenesterne på Virksomhedens websted). Adgang til Tjenesterne skal forblive gældende, indtil den bliver opsagt og/eller annulleret af dig, din mobiltelefonoperatøren eller Virksomheden i overensstemmelse med de gældende vilkår. Adgang til Virksomhedens eller uafhængige tredjeparters Tjenester, som gøres tilgængelige gennem Tjenesterne, påbegynder, når Virksomheden eller tredjeparten har accepteret din ordre på samme eller givet dig Tjenesterne i medfør af din ordre. Adgangen vil forblive gældende, indtil den bliver opsagt af dig eller Virksomheden i overensstemmelse med vilkårene, som beskrevet heri.
5. Adgang til kreditmodellen
I kreditmodellen, der er tilbudt af Virksomheden, er en mængde kredit for et specifikt antal individuelle downloads leveret på et fornyeligt abonnement. Kreditmodellen er et løbende abonnement og vil påbegynde, når Virksomheden har givet dig en mængde kredit. Du bliver oplyst om gældende gebyrer og kreditter på Webstedet og via vores Tjenester. I kreditmodellen bliver en specifik mængde kredit givet, som gør dig i stand til at hente, modtage og/eller få adgang til et specifikt antal tilgængelige downloads. Abonnementets periode bliver fornyet hver ny periode (hvis det er relevant), og et nyt abonnementsgebyr skal betales for den nye abonnementsperiode. Abonnementet vil være gældende indtil opsagt og/eller annulleret af dig, din mobiltelefonoperatør eller Virksomheden i overensstemmelse med de vilkår, der er beskrevet i dette dokument. Efter at din mobiltelefonoperatør bekræfter os i, at du har indgået abonnementsaftalen, og at betaling af det gældende abonnementsgebyr for det relevante abonnement er sket, vil Virksomheden overføre mængden af download-kredit til din konto. Betaling af det periodiske abonnementsgebyr skal ske, så-længe dit abonnement er gyldigt, uanset om du faktisk har hentet nogle Tjenester i løbet af en hvilken som helst abonnementsperiode. Hensynet til det periodiske abonnementsgebyr skal udelukkende være den periodiske levering af retten til at hente, modtage og/eller få adgang til Tjenester, der kan hentes. Antallet af kredit for downloads vil blive reduceret med det faktiske antal Tjenester, som er hentet. Kredit kan ikke indløses til kontanter, kan ikke overføreres og er afhængig af den type abonnement, du har bestilt. Hvis du ikke benytter dig af/indløser dine kreditter inden for abonnementsperioden, vil de ubrugte kreditter (a) blive overført til din næste abonnementsperiode og forblive på din konto, indtil de er brugt/indløst, eller indtil din abonnementsaftale udløber eller bliver opsagt, eller vis det sker tidligere, (b) udløber de hver 90. dag efter tildelingen. Kreditter kan kun bruges til at hente de Tjenester, der er tilbudt af Virksomheden.
6. Adgang til engangskøbsmodellen (enkelt)
Med Engangskøbsmodellen kan du vælge en af Engangskøbstjenesterne, som du gerne vil have adgang til. Muligheden for at hente, modtage og/eller få adgang til Tjenester tilbydes til et fast gebyr, som det oplyses på vores websted eller på en anden måde. Der er intet abonnement, og der er ingen gentagende gebyrer involveret.
7. Gebyrer
Gebyrer, som skal betales for at få adgang til Tjenesterne, er tilgængelige på Virksomhedens websted. Tjenesten vil blive leveret til dig gennem din mobiltelefonoperatør. Din mobiltelefons netværksoperatørs vilkår og betingelser gælder også for levering og opkrævning af Tjenesterne.
Gebyrerne skal betales, uanset om du faktisk har hentet indhold. Hensynet til gebyrerne skal udelukkende være levering af rettigheden til at hente, modtage og/eller få adgang til mobilindhold (underholdnings).
Det periodiske gebyr vil blive opkrævet for hver abonnementsperiode, hvor aftalen er i kraft. Du skal betale for adgang til Tjenesterne og for brugen heraf i overensstemmelse med den gældende prisliste på tidspunktet for din ordre via din mobiltelefonoperatør. Medmindre andet er oplyst, vil gebyrerne blive opkrævet af din mobiltelefonoperatør på din trådløse telefonregning eller fratrukket din taletid på talekortets balance på samme vilkår, som er gældende med din mobiltelefonoperatør. Yderligere afgifter og separate gebyrer, som opkræves i forbindelse med sms'er og/eller dataoverførelser, kan være gældende i forbindelse med din registrering til og/eller benyttelse af Tjenesterne under de gældende vilkår med din mobiltelefonoperatør eller -udbyder. Alle gebyrer, inklusiv gebyrer for eksisterende abonnementsaftaler, er udsat for ændringer, når du modtager besked herom fra Virksomheden eller din mobiltelefonoperatør. Du vil få besked om sådanne ændringer i god tid. Hvis du ikke accepterer de nye gebyrer (hvilket udelukkende vil være gældende på en fremtidig basis), kan du annullere dit abonnement og/eller konto med omgående effekt ved opsigelse heraf.
8. Dine forpligtelser
For at få adgang til Tjenesterne skal du have et mobilt kommunikationsabonnement med en deltagende udbyder af trådløs tjeneste eller på en anden måde have adgang til et mobilt kommunikationsnetværk, hvorfor Virksomheden tilbyder sine Tjenester, samt til nogen af de tjenester, der tilbydes af en udbyder af trådløs tjeneste, som er nødvendige for at hente indhold og/eller modtage sms'er, og betale for alle (udbyder af trådløs tjeneste) tjenestegebyrer i forbindelse med sådan adgang. Du skal have en fungerende internetforbindelse installeret på din mobiltelefon (f.eks. WAP, GPRS, UMTS). Din mobiltelefon skal være i stand til at modtage tekstbeskeder, ringetoner, mobilspil, video og/eller farvebilleder. Derudover skal din mobiltelefon være forbundet til internettet for at kunne hente ringetoner, mobilspil, video, farvebilleder og andre Tjenester. Virksomheden vil ikke refundere penge, hvis du henter eller forsøger at hente Tjenester, som er uforenelige med telefoner eller udbyderen af trådløs tjeneste eller hvis din mobiltelefon ikke er forbundet til internettet. Angående instruktioner bedes du tjekke webstedet for din udbyder af trådløs tjeneste eller webstedet for din mobiltelefons producent. Endvidere skal du sørge for alt nødvendigt udstyr og software til at oprette forbindelse til Tjenesterne. Du er ansvarlig for at sikre, at alt udstyr og/eller software ikke afbryder eller forstyrrer Virksomhedens drift. Virksomheden forbeholder sig retten til, med øjeblikkelig virkning, at frakoble alle Tjenesternes udstyr eller software, som er skyldig i forstyrrelser, og øjeblikkeligt opsige denne Aftale. Tjenesterne er udelukkende til personlig brug og må ikke overgives eller overføres til andre mobiltelefonnumre, personer eller parter, ej heller må du, direkte eller indirekte, give en anden person eller part adgang til dine Tjenester. Enhver opførelse eller aktivitet, som efter vores skøn begrænser eller forhindrer andre brugere i at få adgang til, benytte eller nyde Tjenesterne bliver ikke tilladt. Du giver samtykke til udelukkende at benytte Tjenesterne til lovlige formål.
9. Intellektuelle ejendomsrettigheder
Medmindre andet er beskrevet i dette dokument, er alle rettigheder, titler, interesser i enhver intellektuel ejendom, ejendomsret eller andre rettigheder i forbindelse med ikke fysisk ejendom, som bliver brugt, udviklet, sammensat, legemliggjort eller udført i forbindelse med Tjenesterne ('Virksomhedens ejendomsret') ejet af Virksomheden og deres licensgivere, og du giver samtykke til ikke at gøre krav på interesser eller ejerskab af nogle af Virksomhedens ejendomsret. Virksomheden giver dig hermed, og du accepterer hermed, en personlig, begrænset, ikke overførlig, ikke eksklusiv licens, som ikke kan tildeles eller overdrages, og tilladelse til at hente og benytte Tjenesterne på en udvalgt kompatibel mobilenhed, som udelukkende er til dit eget personlige og ikke-kommercielle brug. Endvidere anerkender du og giver samtykke til, at du ikke vil rette, leje, udleje, låne, lease, udlåne, sælge, distribuere, skabe eller generere Tjenesterne og/eller Virksomhedens ejendomsret, undtagen hvis Virksomheden giver dig udtrykkelig skriftlig tilladelse herom. Du anerkender, at ingen af Virksomhedens intellektuelle ejendomsrettigheder er overført til dig, og at du ikke opnår andre rettigheder, hverken udtrykkeligt eller underforstået, til Tjenesterne, end dem, der udtrykkeligt er specificeret i disse Vilkår. Du anerkender, at alle mærker, som kan forefindes overalt i Tjenesterne, tilhører Virksomheden eller deres respektive mærkeejere, og er beskyttet af indenlandske og internationale varemærkelove og af ophavsretten. Enhver brug af mærker, der forefindes blandt Tjenesterne uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Virksomheden eller ejeren af mærket, hvilken der måtte være passende, er strengt forbudt. ‘MobiappGames' er en Virksomheds varemærke. Tjenesterne kan kun hentes én gang og må ikke overføreres, sælges, distribueres, vises, udføres, kopieres, ændres eller bruges på nogen måde, hverken i deres helhed eller delvist, end som beskrevet i disse Vilkår. Du garanterer, at du udelukkende vil bruge det grænseflade, som leveres af Virksomheden, til at opnå adgang til Tjenesterne. Du giver samtykke til, at rettighedsejerne, som bevilliger deres musik- og andet indhold på licens til Virksomheden til brug i Tjenesterne, er omfattet af beskyttelsesrækkevidden i denne aftale, og at de dem selv er autoriseret til at håndhæve forordningerne i denne aftale, som relaterer sig direkte til deres indhold. Du ved, at brugen af musikstykker er underlagt vilkårene for anvendelse som beskrevet nedenfor. Du må ikke tillade en tredjepart at kopiere, ændre, gengive, overførere, distribuere eller på anden måde benytte dele af musik, som du benytter eller modtager, udenfor ophavsrettens snævre tilladelser. Du er nødsaget til øjeblikkeligt at informere Virksomheden om enhver sådan uautoriseret brug. Alle rettigheder, som ikke udtrykkeligt er givet til dig i denne aftale, er forbeholdt Virksomheden og/eller sine licensgivere.
10. Aftaler vedrørende tredjeparters tjenester/transaktioner med annoncører og/eller sponsorer
Tjenesterne kan også inkludere adgang til uafhængige tredjeparters Tjenester enten direkte eller via links på websteder, der drives af sådanne tredjeparter. Hvor det er muligt, skal Virksomheden indikere Tjenesterne som tredjeparts indhold. Selvom de kan være tilpassede Virksomheden og derfor inkluderer Virksomhedens varemærke, bliver aftalen af Tjenester, som tilbydes af tredjeparter, indgået direkte mellem dig og tredjeparten. Vi kan også benytte os af annoncører eller reklamefolk til at opveje omkostningerne af vores Tjenester. Som betingelse til benyttelse af disse Tjenester, giver du samtykke til, at vi kan vise reklamer og andre tilbud på vores websted og levere reklamer og tilbud i forbindelse med vores Tjenester. Du giver også samtykke til, at du ikke vil forsøge at blokere eller på anden måde blande dig i sådanne reklamer og tilbud. Nogle retskredse giver os ikke tilladelse til at sende tekstbeskeder med reklamer uden dit udtrykkelige samtykke, så det foregående vil måske ikke være gældende for dig. Vi vil ikke dele dine Personlige oplysninger med tredjeparter uden dit samtykke. Inklusionen af enhver reklame eller tilbud på vores websted eller i vores Tjenester skal ikke anses som en godkendelse fra Virksomhedens side af sådant indhold, produkt, tjeneste eller virksomhed. Vi prøver at sikre, at enhver reklame eller tilbud er passende for vores brugere. Du har til enhver tid ret til at bede os om ikke at kontakte dig med direkte marketing. Virksomheden skal ikke være en del af eller på nogen måde ansvarlig for, enhver transaktion vedrørende tjenester, der bliver gjort tilgængelige fra sådanne tredjeparter eller for noget indhold eller information, der er til stede i forbindelse med sådanne tredjeparts tjenester.
11. Beskyttelse af personlige oplysninger og databehandling
Du godkender, at Virksomheden samler og behandler 'personlige oplysninger' (dvs. Informationer, der kan bruges til at kontakte dig, eller som du har oplyst os om, så som fulde navn, postadresse, køn, alder, meninger, vurderinger, viden, telefonnummer eller e-mailadresse), ‘økonomisk information’ (dvs. kontonummer, oplysninger om bankkonto eller adgangskoder) eller ‘demografisk og forbrugsinformation’ (dvs. Information, du har indsendt, eller vi har indsamlet, der hverken er personlige oplysninger eller økonomisk information, men som er nødvendige for, at vores Tjenester og fakturering kan udføres korrekt, så som datoer i forbindelse med påbegyndelsen og afslutningen af Tjenesterne, samt omfanget af dit forbrug), er underlagt resten af denne paragraf for at få dette websted til at fungere (tilsammen refereret til som 'Personlige oplysninger'), og er underlagt de vilkår, som er beskrevet i Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger, som er en integreret del af disse Generelle vilkår og betingelser. Virksomheden værdsætter sine brugeres privatliv, dog kan vi videregive dine Personlige oplysninger til din udbyder af trådløs tjeneste eller udbyder af gateway-tjeneste for at sikre opkrævning af gebyrer. Derudover kan vi også videregive dine Personlige oplysninger til statslige instanser, inklusiv, men ikke begrænset til, domstole og offentlige anklagere i forbindelse med retssager eller for at forhindre kriminalitet. Personlige oplysninger, der er samlet af Virksomheden, bliver opbevaret og behandlet i Holland eller andre lande, hvor Virksomheden eller sine agenter har kontorer. Ved benyttelse af Tjenesterne giver du tilladelse til enhver sådan overførelse af Personlige oplysninger til andre lande end dit eget. Dine Personlige oplysninger bliver slettet ikke senere end 6 måneder efter opsigelsen af dit abonnement. Virksomheden kan lagre dine Personlige oplysninger ud over dette tidsrum, hvis det er påkrævet af lov eller aftale. Virksomheden vil opretholde procedurer i overensstemmelse med de gældende love i forbindelse med personernes adgang til deres Personlige oplysninger og, hvor det er passende og på anmodning, rette eller slette deres Personlige oplysninger.
12. Ansvarsfraskrivelse og ansvarsbegrænsning
Virksomheden, sine direktører, embedsmænd, medarbejdere, leverandører og agenter ('Udbydende parter') frasiger sig ethvert ansvar for enhver skade som følge af din benyttelse af Tjenesterne. Du forstår og giver udtrykkeligt samtykke til, at adgangen til Tjenesterne bliver tilbudt på 'som de er' og 'som de er tilgængelige' uden nogen garanti overhovedet. De Udbydende parter fraskriver sig udtrykkeligt, inden for lovens rammer, alle garantier, både udtrykkeligt og underforstået, lovmæssigt og på anden måde i forhold til Tjenesterne. inklusiv, men ikke begrænset til, den de underforståede garantier i forbindelse med titel, salgbarhed, egnethed til et bestemt formål, og ikke-krænkelse af ejendomsretten. De Udbydende parter fraskriver sig alle garantier vedrørende Tjenesternes sikkerhed, pålidelighed, rettidige levering og ydelse. De Udbydende parter garanterer ikke, at tjenesterne vil opfylde dine behov, eller at Tjenesterne ikke vil blive forstyrret eller er uden fejl. Ingen rådgivning eller information, hverken verbalt eller skriftligt, som du har fået af os eller gennem vores Tjenester, skal på ingen måde anses som en garanti, hvis den ikke er udtrykkeligt beskrevet i dette dokument. Du skal ikke stole på enhver sådan information eller råd. Du forstår og giver samtykke til, at du henter og/eller benytter dig af Tjenesterne, indholdet, softwaren og webstedet på eget ansvar og risiko, og at du er udelukkende ansvarlig for enhver skade, der sker i forhold til dit computersystem, mobiltelefon eller tab af data som følge af benyttelse af Tjenesterne. Undtagen i retskredse, hvor sådanne forordninger er begrænset, giver du samtykke til, at Virksomhedens fulde ansvar over for dig og enhver tredjepart, og din og enhver tredjeparts misligholdelse i forhold til loven, rimeligheden eller på anden måde, i forhold til de Tjenester, der leveres i denne aftale og/eller af enhver overtrædelse af denne aftale, er udelukkende begrænset til den pris, du betalte for sådanne Tjenester i løbet af denne aftale. Undtagen i retskredse, hvor sådanne forordninger er begrænset, skal de Udbydende parter ikke være ansvarlige for nogen form for direkte, indirekte, tilfældige, specielle, eksemplariske, strafbare, tredjeparts eller følgeskade (herunder skade for tab af forretningsfortjeneste, afbrydelse af virksomhedens aktiviteter, tab af virksomhedsinformation eller lignede) som følge af dit brug, misbrug eller manglende evne til at benytte Tjenesterne, indholdet, softwaren og webstedet, selvom Virksomheden er blevet gjort opmærksom på muligheden for sådanne tab i det omfang, som et land ikke tillader udelukkelsen eller begrænsningen af forpligtelser som beskrevet i dette dokument, er Virksomhedens forpligtelser begrænset til det omfang, som er gældende i et sådan lands love.
13. Erstatning
Du giver samtykke til at holde Virksomheden, dens moderselskaber, medlemmer, datterselskaber, koncernselskaber, tjenesteudbydere, leverandører, agenter, licensgivere, embedsmænd, direktører, aktionærer og medarbejdere frie for skadeerstatning som følge af tab, forpligtelse, krav, sagsanlæg eller anmeldelse, inklusiv rimelige advokatsalær, der er foretaget af enhver tredjepart på grund af eller som følge af eller i forbindelse med (a) din benyttelse af Tjenesterne, og (b) overtrædelse foretaget af dig af dine repræsentanter og garantier, som beskrevet i disse Vilkår. Du skal betale for alle omkostninger, skader og udgifter, inklusiv men ikke begrænset til, rimelige advokatsalærer og omkostninger, som bliver tildelt Virksomheden eller som på en anden måden skal dækkes af samme i forbindelse med eller som følge af ethvert sådant krav, retssag, handling, anmeldelse eller andre proces.
14. Opsigelse og annullering af tjenester. Ret til at hæve aftalen
For at melde dig fra Tjenesten via tekstbesked skal du skrive STOP til , eller sende en e-mail til suppo. I det første tilfælde vil opsigelsen ske omgående, når opsigelsesanmodningen modtages. I det andet tilfælde vil opsigelsen kun ske inden for 48 timer efter modtagelse af opsigelsesanmodningen. Gebyrer kan stadig forekomme på regningen fra din udbyder af trådløs tjeneste den efterfølgende måned, da regninger er bagudbetalt. Afhængigt af de gældende vilkår fra din mobiltelefonoperatør, kan der opstå forskelligheder mellem deres vilkår og ovenstående, som er gældende. Læs venligst din mobiltelefonoperatørs vilkår grundigt.
Du giver samtykke til, at Virksomheden efter eget skøn og til enhver tid kan opsige din brug af og/eller adgang til Tjenesterne, og fjerne og kassere ethvert indhold inden i sådanne Tjenester, (1) hvis Virksomheden skønner, at du har overtrådt eller handlet uregelmæssigt i forhold til disse Vilkår; (2) du ikke betaler gebyrerne inden for den periode, som er beskrevet i dit telefonabonnement med din operatør;(3) Virksomheden er udtrykkelig bedt herom af udbyderen, eller (4) hvis enhver lov, regulativ, direktiv eller regeringshandling gør hele eller dele af Tjenesterne ulovlige eller upraktiske. Du giver samtykke til, at Virksomheden ikke er ansvarlig over for dig eller enhver tredjepart for enhver form for adgang til Tjenesterne. Hvis du annullerer din konto eller abonnement af nogle grund, vil Virksomheden ikke refundere nogle af de gebyrer, du har betalt til dato, undtagen hvis det udtrykkeligt er angivet i nogen af bestemmelserne i disse Vilkår.
15. Diverse forordninger
Bekendtgørelser og meddelelser. Undtagen som det udtrykkeligt er beskrevet i dette dokument, skal alle bekendtgørelser være på skrift. Når du åbner eller benytter dig af Tjenesterne eller sender sms’er, e-mails eller anden lignende kommunikation til Virksomheden, kommunikerer du med os elektronisk, og dermed giver du tilladelse til at modtage al kommunikation fra Virksomheden elektronisk. Du giver samtykke til, at alle aftaler, bekendtgørelser, offentliggørelser og anden kommunikation med Virksomheden og/eller din mobiltelefonoperatør, der elektronisk sendes til dig, opfylder ethvert juridisk og kontraktmæssigt krav om, at sådan kommunikation skal være på skrift. Undtagen som det er beskrevet i afsnittet "Opsigelse og annullering af tjenester. Ret til at hæve aftalen", vil beskeder, der er sendt via post, være vurderet som modtaget 7 dage efter, de er sendt, og beskeder, der er postet på Virksomhedens websted eller sendt via e-mail eller som tekstbesked, bliver vurderet som modtaget dagen efter, de er blevet postet eller sendt.
Tildeling. Du må ikke tildele eller overføre på ingen anden måde nogen af dine rettigheder. Virksomheden skal have lov til at tildele sine rettigheder og forpligtelser ifølge denne aftale og eventuelle tilgodehavender baseret på denne aftale til en tredjepart, forudsat at en sådan tildeling bliver foretaget på ikke mindre fordelagtige vilkår end dem, der findes i disse Vilkår.
Ændringer i Vilkår. Du anerkender og er enig i, at disse Vilkår er underlagt ændringer foretaget af Virksomheden på et hvilket som helst tidspunkt, og sådanne ændringer vil være gældende fra det øjeblik, de er blevet postet på webstedet. Enhver brug af Tjenesterne, efter at de er postet, skal anses som din accept til sådanne ændringer.
Andre vilkår, hele aftalen. Disse Vilkår skal anses som værende i forlængelse af enhver af Virksomhedens eller tredjeparts vilkår, der er gældende for at opnå adgang til Tjenesterne, som kan være postet i forbindelse med sådanne Tjenester ('Specifikke vilkår'). I tilfælde af uoverensstemmelser mellem Vilkårene og de Specifikke vilkår, skal sidstnævnte være gældende. Disse Vilkår og andre vilkår eller dokumenter, der bliver refereret til i dette dokument, repræsenterer din fulde aftale med Virksomheden i forhold til din adgang til og brug af Tjenesterne. Du forstår og er enig i, at medmindre andet er udtrykkeligt beskrevet heri, har denne Aftale ikke til hensigt at give og giver ikke nogen rettigheder eller tilsagn til en anden person udover Aftalens parter. Du opnår adgang til Tjenesten gennem din mobiltelefons netværksoperatør. Din mobiltelefons netværksoperatørs vilkår og betingelser er også gældende for leveringen og opkrævningen af Tjenesten.
Udadskellighed. Hvis dele af Vilkårene bliver anset for at være ugyldige eller ikke kan håndhæves, skal den del formuleres på en sådan måde, at den er i overensstemmelse med gældende love for så tæt på som muligt at reflektere parternes originale hensigter, og de tilbageværende dele skal anses for at være gyldige og gældende.
Afkald. I tilfælde af at, Virksomheden ikke kan retsforfølge ethvert tilgængeligt krav eller forsvare sig i medfør af disse vilkår eller lignende, skal det ikke anses som et afkald på sådan et krav eller forsvar. De overskrifter, som bliver benyttet i disse Vilkår, er udelukkende for nemhedens skyld, og skal ikke have nogen indvirkning på fortolkningen eller den lovlige håndhævelse af Vilkårene beskrevet i dette dokument.
Overlevelse. I tilfælde af, at aftalen opsiges som beskrevet i dette dokument, vil de af Vilkårenes paragraffer, som i deres natur er formuleret til at overleve, overleve en sådan ophør eller opsigelse.
Herskende love og lovkredse. Adgangen til og/eller din brug af webstedet og Tjenesterne og Vilkårene skal være underlagt og fortolket i overensstemmelse med lovene i det land, hvor Tjenesterne bliver tilbudt. Anvendelse af United Nations Convention of Contracts for the International Sale of Goods (Det Forenede Nationers konvention om kontrakter for international salg af varer) er udtrykkeligt ekskluderet.